Så er den nye TwoforOne kommet med posten!

By | 11/30/2010 Skriv en kommentar
TwoforOne-bogen og medlemskortet
Twoforone-bogen og medlemskortet.
Så er den nye Twoforone endelig kommet med posten, og jeg kunne ikke vente med at åbne og se hvad for nogle gode steder der var kommet i år. Bogen er steget i pris fra 300 kr sidste år til 495 kr i år, men hvis man som mig havde tilmeldt sig Club Twoforone og havde bestilt bogen i tide, så kunne man få den for 300 kr. Til jer der ikke ved hvad bogen er, så er det en samling af rabatter på forskellige restauranter; fx en hovedret, hvor man spiser for to men betaler for én persons pris.
Det første man lægger mærke til er at der er kommet et medlemskort med til bogen, og i følge beskrivelsen i bogen så vil kortet give rabatter andre steder udenfor bogen. Jeg har tjekket på deres hjemmeside, og der står ikke noget om det endnu, så kortet må blive i pungen indtil videre. Designet har ændret sig lidt, og de har tilføjet et kort over stederne, hvilket var stærkt savnet i 2010 versionen, fordi det var alt for svært at finde rundt, hvilket betød at man nærmest skulle læse på lektien hjemmefra inden man tog ud. Udover kortet har de har tilføjet en beskrivelse af alle restauranter/caféer/oplevelser; Åbningstider, prisklasse og type af køkken har de også tilføjet. De har tilføjet en ny sektion der hedder Wellness udover oplevelsessektionen, men der er der ikke så voldsomt meget nyt i det. Det er også værd at bemærke at kuponerne er skåret ned fra 3 til 2 i år, så hvert sted kun har to kuponer.

Jeg gennemgik bogen og kunne genkende mange af de samme steder som var i den forrige bog, såsom Tandoori Masala, Karry Sutra, Sukiyaki og mange andre steder, men jeg fandt også nogle nye steder som jeg gerne vil prøve. Biscaya og Tapasbaren er begge to i bogen, hvilket er noget jeg længe har haft lyst til at prøve. Lêlê take away på Vesterbrogade tilbyder en "gratis menu". Magasasa er også i bogen, som er en lille kinesisk restaurant, som klart kan anbefales i stedet for de store kinesiske restauranter der har pommes frites på menuen. 

Generelt så er der kommet flere italienske restauranter. Der er blevet tilbudt flere rabatter på hovedretter i forhold til sidst hvor der var mange forretter som man egentlig ikke kunne spare så meget på. Jeg glæder os til at se hvad for nogle rabatter de kan tilbyde med medlemskortet og hvor meget jeg egentligt kommer til at bruge det kort, men lad os nu se..

Til sidst kunne jeg dog ikke lade være med at være en smule skuffet da jeg var færdig med at kigge i bogen, for der var et par steder som jeg gerne ville have set i bogen, men alligevel er det er godt med noget fornyelse, da jeg var blevet enormt træt af at bladre i den gamle bog.
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: