Crispy Duck

By | 12/04/2010 1 comment
Anden uden vingerne (dem kom jeg til at spise).
Anden uden vingerne (dem kom jeg til at spise).
Mens peking duck er enormt kendt rundt omkring i verdenen, så er der faktisk også en anden slags and der er ret kendt i det kantonesiske køkken, populært kaldet "Crispy Duck" og den sælges blandt andet på Magasasa. Hvis man går en tur blandt storbyers "China Towns" ser man dem hængende overalt i vinduerne på restauranterne. Mens peking duck spises med nogle grøntsager, noget sauce og noget dej, så spises crispy duck bare sådan som den er - til ris, og som regel som tilbehør sammen med andre kinesiske hovedretter. 

Min far laver det tit herhjemme og han køber sin and frossent fra Bilka eller Føtex. Crispy duck koster ikke så meget at lave hvis man har alle krydderierne derhjemme, og her snakker vi blandt andet om: salt, five-spice og stjerneanis. Opskriften vil komme på et andet tidspunkt, da det er en kompliceret metode, der kræver et par dages arbejde. For eksempel skal anden skylles i kogende vand, luft skal pustes ind i mellem kødet og skindet og derefter skal anden syes. Det smager fremragende, og hvis man tager en tur til China Town i London for eksempel, så skal man prøve det!
Nyere indlæg Ældre indlæg

1 comments:

kimmm sagde ...

Jeg har længe gerne vil lave en and, men der er bare så mange processer :) Når den hænger der og ser så flot ud hos jer, bliver jeg inspireret igen, tak for det! Glæder mig til at læse mere.
mange hilsener Kim