Kebabish på Vesterbrogade

By | 12/03/2010 Skriv en kommentar
2-personers grill-ret med ris, salat og tzatziki.
2-personers grillret med ris, salat og tzatziki.
Kebabish
Vesterbrogade 13
1620 København V
Hjemmeside:
http://www.kebabish.dk/


Jeg havde oprindeligt planer om at tage på Magasasa for at spise Hot Pot, men vidste ikke at man ikke kunne få det efter klokken 17, da det kun serveres til frokost. Derfor endte jeg så på Kebabish som var vores andetvalget (god idé at have en plan B!), og jeg havde længe haft et ønske om at spise der. 
Det er et fintindrettet sted og jeg følte mig straks tilpas. Jeg er vant til de lidt snaskede shawarmabarer på Nørrebro, men på trods er der stadig et eller andet charmerende ved de steder, og det er dér at maden plejer at smage bedst. Jeg vidste ikke hvad jeg ville bestille udfra det store menukort. De havde for eksempel grillretter, karry'er, shawarmaretter og pizza med tandoori chicken på! Jeg tog en 2-personers grillret til 189 kr, hvor der var lammekoteletter, seekh kebab, tandoorichicken, tikkachicken og tikkalamb, oven i det fik vi tzatziki, ris og salat til.

Det var en masse omgang kød vi fik og vi kom til at tænke på dengang at jeg var på Gran Canaria på El Gaucho på Kasbah'en i Playa del Inglés, hvor jeg spiste argentinsk, eller dengang på Asador ved Christianshavn (mere om mad på Gran Canaria og Asador senere). Kebab'en og lammet var alt for tørt også synes jeg ikke at der var smag nok i tandoori kyllingen eller tikkakyllingen. Jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet, men det måtte også være svært at stege kødet rigtigt, når man har med så mange slags kød at gøre.

Der var mange på restauranten der havde bestilt karry, så det tror jeg at jeg også gør en anden gang.

Der var meget mad.
Der var meget mad.
Man får et nummer man har bestilt, som man skal lægge på bordet.
Man får et nummer man har bestilt, som man skal lægge på bordet.
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: