LêLê nhà hàng takeaway - en kæmpe skuffelse

By | 1/26/2011 Skriv en kommentar
Lêlê take-away pose.
Lêlê take-away pose.
LêLê nhà hàng takeaway
Vesterbrogade 56
1620 København V

Et af de helt store højdepunkter i TwoforOne 2011 for mit vedkommende, var udsigten til at kunne spise på LêLê's takeaway som også ligger på Vesterbrogade. TwoforOne-kuponen gav muligheden for at vælge blandt deres takeaway menuer, lige pånær de tre store menuer, som er 23, 24 og 25. Jeg valgte derfor nr. 26, altså så jeg fik to af den samme menu, til én menus pris. Menuen byder på rispapirruller, nogle stegte ruller, nogle maki og marineret laks. Udover det er der en risnudelret, der hedder bún på vietnamesisk, og en wontonsuppe. 285 kr koster én menu normalt, og hvis jeg ikke havde TwoforOne, havde det hele kostet 570 kr.

Risnudelsalaten var skam okay, og havde smag, men der er godt nok ikke så meget af det, som billedet på hjemmesiden viser. De stegte ruller var tørre og uden smag. Tunmakien smagte bare af limeblade, og der var ingen tun-smag overhovedet. Laksen var til grin; den lå i min mund og balancerede mellem kvalme eller ikke-kvalme.
Det værste var wonton-suppen. Man fik en bøtte med to kæmpe wontons. Aldrig nogensinde i mit liv har jeg set en nærmest knytnævestørrelse wonton. En wonton plejer at være en lille elegant dumpling, men denne her var bare gigantisk og klodset. Men man skal ikke dømme på udseendet, så derfor tog jeg en bid, og straks smagte jeg dej og våd dumpling. Wonton'en plejer at have et tyndt og glat lag af wontondej.
Øv, hvor blev jeg skuffet, da det var noget jeg havde glædet mig til. Det er altså en pris på 570kr. For 580 kr kan jeg spise 2x smagfuld og dejlig teppanyaki menu på Sukiyaki. Jeg kan få en Ultra Large menu på Selfish for 435 kr, som er beregnet til 3-4 personer! Jeg kan spise mig propmæt i sushi på Nagoya, running sushi for 358 kr. Jeg kan blive ved! Ommer!

Nudelret også kaldt bún.
Nudelret også kaldt bún.
De stegte ruller.
De stegte ruller.
Rispapirruller, maki, og den råmarineret laks.
Rispapirruller, maki, og den råmarineret laks.
Wontonsuppe med verdens største wonton.
Wontonsuppe med verdens største wonton.
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: