Oregano, Hvidløg, Chili og Pesto på Pizza.

By | 1/05/2011 1 comment
Shawarma pizza og spinat-salami pizza fra Istanbul Pizza.
Shawarma pizza og spinat-salami pizza fra Istanbul Pizza.
Mange pizzaer i København er meget ens og man kan dele pizza-kategorien op i to. Italiensk pizza med for eksempel rucola, parmaskinke, parmesan, også er der shawarmapizzaen. To vidt forskellige slags pizzaer. Vi foretrækker den italienske, men i København er der for det meste kun steder der serverer "shawarma"-pizzaen, og det er der intet galt i, fordi jeg kan også godt lide at spise den pizza. Da pizza'erne ser og smager ens ud de fleste steder, har vi fundet ud af at det er saucen og toppingen der gør pizzaen anderledes. Jeg elsker sauce og topping. Der er intet bedre end at slutte end pizza af med pesto, hvidløg, chili og oregano. Nogen vil sige at pizzaen bliver massakreret, men det smager sgu godt.


Al'Taglio
Fiolstræde 28
1171 København K

Inde på Fiolstræde ligger Al'Taglio, hvor der ikke bliver sparet på fyldet på pizzaen, og specielt ikke osten. Til en pris på omkring 60 kr er det nok til at mætte to personer. Det bedste ved dette sted er at de altid spørger én om man vil have topping på pizzaen, og vi svarer selvfølgelig ja. Hvidløg, pesto, chili og oregano bliver hældt ovenpå, og der kommer masser af smag på den.


Istanbul Pizza
Larsbjørnsstræde 25
1454 København K

På Larsbjørnstræde ligger Istanbul Pizza, lige ved siden af min elskede Vero Italiano (LUKKET). På Istanbul Pizza er de kendt for at sælge billige pizzaslices, og selvom pizzaen måske ikke var verdens bedste anbefaler vi dette sted, fordi der er et tag-selv-bord af forskellige toppings; tørrede og friske chilier, hvidløg og oregano.

Det er de færreste steder der tilbyder alt dette gratis, normalt koster pesto 10 kr mere på regningen, og derfor anbefaler vi dem til jer. Siddepladserne er måske ikke de bedste, men de er nok mere ment som et take-away sted. Hvis I har forslag til flere gode pizzeriaer, så tøv ikke med at komme med en kommentar.

Spinat og Salami pizzaen fra Istanbul Pizza.
Spinat og Salami pizzaen fra Istanbul Pizza.
Nyere indlæg Ældre indlæg

1 comments:

Olav sagde ...

Eat-me på den anden side af gaden, skråt overfor Istanbul, er virkelig lækkert - tjek det ud! både deres sandwich's og slice's og for fanden også der pastasalat!