Top Chef er det bedste!

By | 1/25/2011 Skriv en kommentar
Angelo fra Top Chef sæson 7, billede fra BravoTV.
Angelo fra Top Chef sæson 7, billede fra BravoTV.
De fleste foodies kender Top Chef, og jeg har sagt det før, men jeg siger det igen. Top Chef er bare genialt. Jeg er i gang med at se sæson 8, og denne sæson er en "allstar"-sæson, som betyder at man kan se alle de geniale personligheder der har medvirket i Top Chef. Her i blandt mine favoritter, Angelo fra sæson 7 der specialiserer sig indenfor asiatisk mad, og har blandt andet arbejdet som rådgiver for dim sum restauranten, Buddakan i New York. Sjovt nok, så har en af mine anden favoritter også arbejdet i Buddakan. Dale som er filippiner, og holder også af at lave asiatisk mad. Jeg har mange favoritter, for eksempel, den karismatiske Fabio med den tykke italienske accent eller Richard Blais, som er "professoren" der tilhører kategorien "molekylær gastronomi" (ligesom den kendte Wiley Dufresne, der siges at være gode venner med Rene Redzepi fra Noma, men det er blot noget jeg har læst et sted). 

Programmet er lærerigt for madelskere, og man er vidne til helt sublime teknikker og anderledes madprodukter end det man er vant til at arbejde med i hjemmet. Man er også vidne til "celebrity"-kokke som fungerer som dommere, her i blandt Anthony Bourdain, Eric Ripert, Daniel Boulud, Rocco DiSpirito, og manden bag showet, nemlig Tom Collicchio. Det er et program der er meget fokuseret på mad, og ikke så meget på drama ligesom Hell's Kitchen. Alle deltagerne i programmet er professionelle og madkvaliteten ligger niveauer over Hell's Kitchen.
Det er et fantastisk program, og til dem der ikke har set det endnu, som kom i gang! og start fra sæson 1 af, og sørg for ikke at vide hvem vinderen er, fordi så er alt spændingen forsvundet.

Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: