Morgenmad på Madklubben Steak

By | 4/09/2011 2 comments
Der var ikke så mange mennesker, så vi fik frit valg af borde.
Der var ikke så mange mennesker, så vi fik frit valg af borde.
Madklubben Steak
Pilestræde 23
1112 København K

Vi svingede forbi Madklubben Steak for at spise en omgang morgenmad. Klokken var dog allerede 11, som var mere frokosttid, men morgenmad blev det. Som barn, har jeg gået forbi mange gange før, dengang det hed Café Ketchup, men aldrig været derinde.
Det første vi tænkte var at stedet var fedt indrettet. Vi fik lov til at vælge vores eget bord, da der ikke var særligt travlt. Vi fik næsten lige akkurat sat os ned, da tjeneren kom over med en kaffekande og spurgte om vi ville have kaffe, og vi takkede selvfølgelig ja, da vi troede at det var gratis. Vi fandt senere ud af at det var 25 kroner hver, men det gjorde ikke noget, da det var en af de bedste kopper kaffe jeg har drukket længe. De 25 kroner for kaffen er vist et engangsbeløb, og det betyder at man kan drikke så meget kaffe så længe man er der (tjeneren kommer tit over for at spørge om man vil have mere kaffe)
Menu-kortet bød på mange ting, og var absolut spændende. Jeg var meget opsat på at spise English Breakfast, fordi det er noget jeg elsker, enten at lave derhjemme eller at spise det i London, så derfor bestilte jeg det, til 100 kroner. Derudover bestilte vi en Eggs Benedict med skinke, også til 100 kroner. Der var mange forskellige slags Eggs Benedict, her i blandt med spinat, hvor navnet så bliver til Eggs Florentine, eller med røget laks til samme pris eller kaviar til 600 kroner!
Min English Breakfast smagte godt nok, men havde ingen wow-faktor, men igen, det er jo bare en English Breakfast. Det hele smagte fint, men synes det måske var en anelse for fint og tilbageholden, fordi det der er så godt ved en English Breakfast er at det er super-greasy med masser af smag og ikke fint, hvilket gør at den er så charmerende.
Eggs Benedicten stjal showet. Det var første gang vi smagte retten, og vi må sige at vi er blevet fans af Eggs Benedict. Hele retten var så velbalanceret og perfekt. Den perfekte porcherede æg, den rigtige konsistens i den engelske muffin, Hollandaisen var lidt syrlig, hvilket passede perfekt med æggeblommens sødme. Perfekt! Endte også med at vi talte om den i en time efter.
Vi slap med at betale 250 kroner, for to morgenmadsretter og to gode kopper kaffe. Eggs Benedicten har sammen med stemningen helt klart gjort at vi gerne kommer igen på Madklubben Steak.

Morgenmad/frokost-menukort.
Morgenmad/frokost-menukort.
Eggs Benedict.
Eggs Benedict.
English Breakfast, spejlæg, bacon, portobello-svamp, pølser, toast og baked beans.
English Breakfast, spejlæg, bacon, portobello-svamp, pølser, toast og baked beans.
Nyere indlæg Ældre indlæg

2 comments:

Morten sagde ...

Den brunch ser da super lækkert ud. Skal helt sikkert prøves. Tak for tippet :)

Weekendhilsen

Morten
weekendophold i København
http://weekendopholdikøbenhavn.dk/

cphfoodie sagde ...

Jeg vidste slet ikke de også havde brunch, det ser lækkert ud og må prøves. Lækker blog iøvrigt, har added til min blogroll.

God søndag, kh Sandra