Café Quote på Kongens Nytorv

By | 5/11/2011 4 comments
Forret: Røget laks.
Forret: Røget laks.
Café Quote LUKKET
Kongens Nytorv 16
1050 København K

På en aften der ellers kunne have været vellykket blev vi skuffede. Maden fejlede ikke noget, men betjeningen fik mig til at føle mig utilpas.

Med den fancy adresse på Kongens Nytorv er Café Quote garanteret vant til at få fine gæster og turister med mange penge i pungen. Jeg er selv fattig studerende på SU fra Nørrebro, og vi passer nok ikke helt lige ind. Dog bør alle kunder behandles ens.

Vi tog derind med TwoforOne, hvor vi kunne få en gratis 3-retters og aftenens menu bestod af laks til forret, entrecôte til hovedret og rabarber sorbet som dessert. Vi bestilte en kande isvand, og inden længe kom det og brød samt olivenolie på bordet. Tjeneren kom med en brødkurv og hældte olivenolie i vores lille skål.

Jeg elsker olivenolie, jeg kunne drikke det hvis det skulle være, så derfor tømte jeg min skål med olivenolie rimelig hurtigt (ikke fordi der var så meget i...). Jeg skulle nok have spurgt efter mere olivenolie, men gad ikke at være alt for besværlig, og jeg forventede også at tjeneren ville komme over med mere olivenolie eller brød, og han kunne også bare have stillet flasken på bordet, som de gør på de fleste steder.
Laksen vi fik til forret smagte dejligt, selvom den var røget smagte den stadig frisk, og havde sashimismag over den. Hovedretten var meget almindelig og vi kunne have spist bøf mange andre steder til samme pris, den var ikke særlig mindeværdig, men den var sgu okay. Desserten var sofistikeret og lækker, og man må nok sige at forretten tog 1. pladsen, mens dessert tog 2. pladsen og hovedretten tog sidstepladsen.

Jeg skriver ikke så meget om maden, fordi for at være helt ærlig, så har jeg faktisk glemt det meste om det, fordi den dårlige service vi fik er det jeg husker mest.
Vi sad næsten ved siden af et par i starten af 30'erne, der lignede at de havde penge og var lidt højrøstede og smarte i det. De fik meget af opmærksomheden fra tjenerne, og vi sad og kiggede misundeligt på. Dog hader jeg hvis tjeneren er alt for snakkesaglig eller spørger alt for meget ind til maden, men på Café Quote fik vi intet, mens de andre fik alt (de fik også en flaske olivenolie på bordet, men det er nok mig der er lidt smålig). Ikke én eneste gang spurgte de om alt var i orden, vi fik ingen smil, maden blev serveret og ryddet af når vi var færdige, jeg kunne ligeså godt have taget på McDonalds, der i det mindste ikke får mig til at føle lille. Jeg ved ikke om det er fordi vi ser anderledes ud i tøjet, eller fordi vi kom ind og spiste med en kupon, eller fordi vi bestilte vand og ikke vin, at vi fik den service. Det er fint hvis alle andre fik samme service, men når næsten-nabo-bordet får mere end os, så bliver man sur, og det betyder også at det er sidste gang jeg tager ind på Café Quote.

Indgangen til Quote.
Indgangen til Quote.
Brød og olivenolie.
Brød og olivenolie.
Hovedret: Entrecôte
Hovedret: Entrecôte
Dessert: Rabarbersorbet.
Dessert: Rabarbersorbet.
Nyere indlæg Ældre indlæg

4 comments:

Ej, jeg hader sådan noget! Så er det næsten ligegyldig hvor god maden er, betjeningen skal også være god - og hvor vover de at behandle folk anderledes, det er da for dårligt! Jeg ville skrive til dem, hvis jeg var dig - pænt selvfølgelig - men alligevel....

Mange hilsner
Birthe

Ja forstår ikke hvorfor de skal være sådan! Det er derfor jeg er lidt tilbageholden med at spise på "halv-fancy"-steder, så foretrækker jeg noget autentisk mad til en god pris, men det skal dog siges at der er mange gode "halv-fancy" steder :)

Ja, jeg burde nok skrive til dem, men orker det bare ikke og vil helst glemme den oplevelse, men har postet om stedet så folk ikke risikerer at få samme oplevelse som mig.

SushiStegen sagde ...

Godt at nogen gider at skrive dette indlæg. Jeg er ked af at måtte slutte mig til koret af sure stemmer. Jeg var på Quote sidste uge, og havde samme dårlige oplevelse af betjeningen og maden! Mit selskab blev enige om at det måtte være fordi vi ikke var eller lignende kendte, siden vi måtte stå model til så dårlig betjening - ingen smil, ingen betjening samt en oplevelse af at være lidt i vejen, forbi vi gerne ville høre til desserten etc. Vi endte med at droppe desserten og gå en tur. Jeg blev så sur at jeg ikke gad at blogge om det - fedt I gør det! Tak!

Vi overvejede også at droppe desserten, fordi vi følte os så uvelkomne og utilpas.
Det er kedeligt at høre at du har haft en dårlig oplevelse, men det hjælper lidt at høre at man ikke er den eneste der har haft det på samme måde. Det bekræfter bare vores mening om deres elendige service og betjening.

Aldrig mere Quote.