Onigiri - Hype eller God Mad?

By | 5/14/2011 2 comments
To store onigiris, kylling teriyaki, og beef.
To store onigiris, kylling teriyaki, og beef.
Onigiri LUKKET
Stedet Onigiri er blevet hypet rigtig meget, og udover at være på Grønnegade, er de også på den trendy Jægersborggade (som dog ikke slår min favoritgade, Elmegade). Jeg så endda at de var i gang med at bygge en butik i Mad & Vin i Magasin, man må sige at de er meget ambitiøse.

Vi svingede forbi Jægersborggade og købte to store onigiris, den ene med kylling teriyaki og den anden okse, hvor den ene kostede 35 kr og den anden 30 kr. Selve stedet er indrettet fedt, fx har de japanske kogebøger på hylden og de har helt klart valgt nogle trendy områder og jeg kunne sagtens forestille mig dem på Elmegade eller på Værnedamsvej.

Vi tog de to onigiris som takeaway, og på vej hjem beundrede vi deres flotte indpakning. Da vi endelig skulle til at spise havde vi lidt svært med at hitte ud af hvordan vi skulle åbne pakken, men vi fandt endelig ud af det. Kylling teriyaki var helt klart den bedste af de to, mens okse-onigirien var alt for tør. Det kunne godt klæde dem at give en lille bøtte med fx teriyaki eller goma dressing, så det hele ikke bliver så tørt. Jeg ved at de tilbyder det, men det er en lille bøtte til en 10'er, så kunne man godt sætte prisen lidt højere op på onigiriene og give bøtten med gratis.
Vi ved ikke helt hvad vi synes om dette sted, vi synes at det er et fedt koncept, men stadig så mangler de at oppe sig på maden, hvor det hele hurtigt bliver tørt, da saucen højst sandsynligt opsuger alt saften fra indholdet.
Nyere indlæg Ældre indlæg

2 comments:

Kim Schulz sagde ...

Jeg må indrømme at, lige så meget som jeg elsker sushi, lige så lidt synes jeg om dette koncept. De gange jeg har smagt det har det været primært ris og så en halvflad smag i fyldet. Fint nok at det er sundt osv, men det er efter min mening mere hype end kvalitet.
Forøvrigt er deres hjemmeside ikke den du linker til mere. De har nu onigiricph.dk

Tak for tippet!