Tuesday, 14 June 2011

Mallorca: Port d'Alcudia og Palma - Dag 3 og 4

Kæresten, hendes søster og jeg tog til Mallorca i slutningen af maj måned. Destinationen var Alcudia oppe i Nordmallorca, mere præcist: Port D'Alcudia. Dette indlæg om vores tur til Mallorca kommer ikke til at handle så meget om selve stedet, men meget om maden vi spiste. Indlægget kan bruges som hyggelæsning eller som inspiration/guide til folk der selv skal til Alcudia. Da der er mange billeder og meget at skrive om, så har jeg valgt at dele indlægget op i 4 dele: Dag 1 & 2, Dag 3 & 4, Dag 5 & 6, Dag 7 & 8. Hvis folk vil vide adresserne eller mere om disse restauranter jeg skriver om, så kan I bare kontakte mig på mailadressen eller skrive en kommentar.

Dag 3.
Dårlig Italiensk mad og billige cocktails. 
Vi fik solbadet meget, eller ikke så meget som pigerne havde ønsket sig, men jeg synes i hvert fald at det var en del. Viva Tropic hotellet havde også gode faciliteter, specielt et relax område kun for folk over 18 år, så man slap for alle de skrigende børn. Udover solbadning lavede vi ikke meget andet, der er nemlig ikke så vildt mange aktiviteter derhenne, og det kan jeg godt forstå, da folk kommer for solens skyld, men bestemt er det stadig et lækkert sted og jeg foretrækker klart Alcudia fremfor Playa del Ingles som vi var henne sidste år.
Vi var ekstra opmærksomme denne gang, fordi vi havde rimelig mange dårlig spiseoplevelser sidste år på Gran Canaria, hvor vi ramte mange turistfælder, derfor havde vi gjort vores hjemmearbejde og researchet efter gode restauranter. Selvom man researcher betyder det ikke at man altid er heldig med restauranter. Vi spiste på en Italiensk restaurant, igen ved porten, ved navn Restaurante Gli Angeli på Calle Barques 1, hvor pigerne spiste pasta, mens jeg spiste en pizza med rucola. Absolut den værste pizza jeg har smagt, bunden var uspiselig, den havde helt klart ikke fået nok i ovnen, topping på pizzaen var også kedelig. Måske var det heller ikke så smart at spise Italiensk i Spanien.
Alt den dårlige mad blev skyllet ned i en Danskejet bar, hvor vi drak cocktails og øl, heldigvis..


Udsigt over familiepoolen.

Relax pool, kun for over 18 år.
Alcudia strand. 

Pasta fra en Italiensk restaurant.

Tiramisu.

Piña Colada, en anden cocktail og en Foster's.

Dag 4. En tur til Palma, Vietnamesisk frokost, og tilbage til Alcudia og spise steak til aftensmad. 
På fjerdedagen tog vi til hovedstaden Palma, det tog cirka en time med bussen og kostede kun 4,9€ per person. Da vi ankom til Palma kunne vi straks mærke at vi var kommet til en større by, folk var helt klart anderledes end i Alcudia, specielt i tøjet. Selvom det er en stor by, så virker den og er mindre end København, så der var ikke ufatteligt meget at lave.
Til at starte med spiste vi på en takeaway café ved navn Cappuccino, hvor de havde frisk færdiglavet sushi, salat, forskellige retter og sandwiches. Et halvdyrt sted, men min sashimisalat var over middel, og min latté macchiato var fantastisk.
Efter at have kigget i nogle butikker på gågaden besluttede vi os for en hurtig bid frokost på en Vietnamesisk restaurant ved navn Vietnam Café på Plaza Progreso 14. Dette var et sted vi havde fundet hjemmefra. Vi havde oprindeligt bare tænkt os at spise en hurtig bid, men det endte med forret, hovedret og en lille dessert.
Vi spiste alle en trio af forret med Vietnamesisk trio af forret, banh guon (rismelspandekage), cha gio (vietnamesisk forårsrulle), goi cuon (sommerrulle) serveret med nuoc mam (fiskesauce blanding). Bestemt ikke dårligt og bedre end nogle Vietnamesiske restauranter i København. Fiskesauceblandingen havde smag og det hele smagte dejligt.
Pigerne spiste en bun (risnudelret) og jeg spiste en pho. Jeg må indrømme vejret var lidt for varmt til at spise pho, og jeg endte også med at svede under hovedretten, knap så charmerende. Vores tjener, som også var ejeren kom med en lille varm dessert på husets regning, meget venligt.
Efter at have erkendt at der ikke var så meget at lave i Palma besluttede vi os for at tage tilbage i Alcudia, og med en lille lur på bussen gik tiden meget hurtigere. Vi hvilede os på hotellet inden aftensmaden skulle spises. Vi havde besluttet os for at spise steak og grillmad, og 1 min fra hotellet lå Steak House Carabela på Crta. Artá 14. Dette sted var en rigtig grillrestaurant, og duftene var de varme kul var bestemt appetitvækkende. Jeg endte med at spise en lammefilet, mens kæresten spiste en oksefilet og de var begge perfekt stegt (En hurtig sidebemærkning, jeg forstår ikke hvordan Jensens Bøfhus kan kalde sig selv et bøfhus, når de aldrig rammer temperaturen, når jeg beder om medium får jeg altid
en gennemstegt bøf
)
.
Aftenen blev endt med et specielt udvalg af populære øl, Heineken, Budweiser og den Spanske San Miguel. Livet er dejligt..

Cappuccino i Palma.

Hello Kitty og Spongebob muffins.

Sashimi salat, lynstegt laks med salat og mango.

Vietnamesisk trio af forret, (fra nederst) banh guon (rismelspandekage), cha gio (vietnamesisk forårsrulle), goi cuon (sommerrulle) serveret med nuoc mam (fiskesauce blanding).

Bun (risnudelret) med stegt marineret svinekød, risnudler og salat.

Pho med oksekød.
Nuoc mam.

En Vietnamesisk dessert på huset.

Oliven og aioli.

Carpaccio til forret.

Stegt oksefilet.

Tre nationers øl, Heineken, Budweiser og San Miguel.

No comments:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...