Umami - Store forventninger, men større skuffelser

By | 6/09/2012 3 comments
Genmaicha
Genmaicha.
Restaurant Umami
Juni 2012
Store Kongensgade 59
1264 København K
Hjemmeside: http://www.restaurantumami.dk/

Forventningerne var høje da vi skulle på Restaurant Umami ved Store Kongensgade. Jeg har i de seneste par år spist på de fleste sushirestauranter i København, og manglede derfor kun få steder at prøve. Eneste steder der manglede på min liste var Umami, Alex Sushi og Damindra. Jeg bestilte bord nogle dage inden til klokken 18.00, og på selve dagen blev jeg endda ringet op fra Umami for at de kunne sikre sig, at jeg nu havde husket det.

Jeg ankom lidt i 18.00 og vi blev bedt om at vente i "Ubar" - deres lille bar/lounge inden bordet bliver gjort klar, som i øvrigt er et supertrick til at lokke lidt flere penge ud af kunderne inden bordet blev gjort klar (selvom vi var de første kunder), så vi ventede omkring 10 minutter.
En kvindelig tjener kom derefter hen for at hente os, og vi bevægede os op af nogle trapper, forbi det åbne køkken og ind i baren. Det første vi lagde mærke til var; super indretning, rigtig mange ansatte, ekstremt behagelige sæder og god service.

Blandet chips, bl.a. tapioca og sort sesam
Blandet chips, bl.a. tapioca og sort sesam.
Vi bestilte noget genmaicha te og en Kirin på fadøl (hvor sjældent er det man ser man japansk øl på fad i Danmark?), derefter kom der nogle gratis snacks, nogle store flager chips lavet af blandt andet tapioca og sort sesam som smagte godt - bestemt god start!

Vi var fristet til at bestille en omakase, men vi tænkte at vi mest havde lyst til sushi, og vi havde egentligt også meget lyst til at se hvad deres sushi havde at byde på. Så vi bad om en omgang "sushi deluxe for to" til 820 kroner, som indholdte 42 stykker med 12 nigiri, 6 gunkan og 24 uramaki (insideouts). Noget af det dyreste sushi vi har betalt indtil videre, så selvfølgelig havde vi høje forventninger.

Sushi Deluxe: 42 stykker
Sushi Deluxe: 42 stykker.
Maden kom efter passende tid og en kæmpe lang tallerken med de mange sushistykker kom. Tjeneren præstenterede sushien og der var blandt andet tun toro - den fede del af tunen, pighvar nigiri og de sædvanlige lakse, tun, kingfish og reje nigiri, derudover var der 6 gunkans og 3 slags uramaki med 8 stykker af hver.
Jeg måtte lige hive fat i tjeneren endnu engang for at høre om de nu havde givet os "deluxe"-versionen, fordi der var bestemt ikke meget deluxe over dette. Hvad er forskellen på almindelig og deluxe-versionen? Jeg havde forventet lidt fancy'er ting som foie-gras, kammusling, gode sauce, i hvert fald et eller andet der retfærdiggjorde navnet "deluxe" og den ekstra betaling vi måtte af med.

Jeg kategoriserer sushi i 2 kategorier:
- Traditionel sushi: Kvalitet i ris, højkvalitet i fisk; udskæringen og friskheden.
- Moderne sushi: Spændende kombinationer med gode sauce, toppede makier osv.
Jeg havde forventet at Umami var en del af moderne sushi, men siden de ikke havde den slags sushi, så bedømte jeg efter den traditionelle sushi", men der var simpelthen intet kvalitet i fisk, hverken friskhed eller udskæring.
Nigirierne var små som min lillefinger og fisken var ekstremt tyndskåret at fisken ingen smag havde, stærkt overdøvet af risen og soya'en. Makierne var bare almindelige makier.
Der var altså ingen karakter over sushi'en overhovedet, og vi var mega skuffede.

Umami positionerer sig selv som fint sushi, med indretningen og omtalen bliver ens forventninger høje. Når man sætter sig selv op på sådan et niveau, så bliver det meget svært for kokken af leve op til standarden, og når man får serveret den dårlige omgang karakterløse sushi til sådan dyr pris, så falder tilfredsheden endnu mere. Det er tit mig i forholdet der bliver halvsur hvis dårlig mad bliver serveret men det var min medspiser der blev sur i dag, så det siger lidt om vores dårlige episode.
Hvorfor kalder man sushi'en for deluxe, når det ikke er deluxe, og jeg gad godt at se hvad en ikke-deluxe version er for noget. Kedelig sushi, små nigirier og tyndtskåret fisk (meget tyndskåret - jeg mindedes ikke at have set en tyndere skive fisk end på en anden sushirestaurant som nu er lukket).

På hjemmesiden har de omtale fra de store aviser, men alle anmeldelserne er fra 2005, måske er det på tide at kigge på sig selv og spørge om niveauet er dalet siden da. Ja, servicen er rigtig fin, der er masser af opmærksomhed, det er supercool at der er en person ansat kun til at hente folk fra baren, og tjenerne har styr på det hele, men måske skal man lige skære ned på det store antal af ansatte og investere i en ordentlig sushikok.

Det bedste sushi vi har smagt er stadig Selfish på Elmegade og Sushi Saiko i Malmö, og vi troede at vi kunne føje Umami til listen, men desværre skuffede de på det groveste, og de er ikke engang tæt på at komme med på vores topliste. Servicen er i top, men sushien er på ingen måde mindeværdigt eller godt nok til den høje pris.
Nyere indlæg Ældre indlæg

3 comments:

Piv sagde ...

Dejligt med nyt indlæg.. Havde et øjeblik troet du helt havde opgivet bloggen. I skal prøve en restaurant der hedder enomania, den ligger vesterbrogade 187, og den er bare helt fantastisk.
Der har været nogle problemer med at skrive kommentarer på din blog? Har tidligere prøvet at poste, men uden held.

Hej Piv,
Tak for din kommentar. Enomania ser rigtig hyggeligt ud - det må vi prøve.
Ja, jeg har haft rigtig travlt med studiet og arbejdet, men jeg satser på at komme i gang med at blogge igen, fordi har glemt hvor skønt det er.
Blogspots kommentarsystem er lidt skørt nogengange :)

Piv sagde ...

Det var dejligt at du har fået lysten igen.. Åh ja- jeg kender det alt for godt det med at drukne i bøgerne.. suk.. Men nu er eksaminerne snart ved at være afsluttet ^^
Glæder mig til at læse dit næste indlæg.