Restaurant Tokyo - En gemt japansk perle på Vesterbro

By | 7/27/2012 2 comments
Inde på Restaurant Tokyo
Inde på Restaurant Tokyo.

Restaurant Tokyo

April 2012
Vesterbrogade 77
1620 København V

Jeg har kendt til Restaurant Tokyo i mange år, men har aldrig fået taget mig sammen til at tage hen på Københavns ældste japanske restaurant. For nogle måneder siden efter en tivolitur besluttede jeg mig at tage derhen. Stedet er rimelig godt gemt og man skal op ad nogle trapper og ind i en opgang og derefter kommer man ind i en hel anden verden, hvor alt er japansk indrettet. Da jeg ankom var der en masse business folk og en masse der snakkede japansk - jeg tænkte, dette er supercool! Derudover var der måtter hvor man kunne sidde på knæene eller i en meditationsstilling (ved ikke ellers hvad det hedder).
Undskylder. for den dårlige billedkvalitet, havde kun iPhone med.

Jeg ankom rimelig sent, så derfor skulle jeg skynde mig at bestille og da jeg var ret sulten gik jeg efter den store kongemenu med min medspiser, nemlig Tokyo Special Dinner til 350 kroner per person. Dette var et valg som vi fortrudte senere - ikke på grund af kvaliteten, men på grund af den mængde af mad vi fik serveret.

Det skal lige siges at der er utallige ting at vælge imellem på menuen, så man er ikke tvunget til at bestille menuer, og man kan sagtens bare spise hovedretter som er ligeså gode.

I Tokyo Special Dinner menuen er der forskellige retter.


Ret nummer 1: Forskellige små forretter.



Her var der små anretninger af noget skinke, omelet, spinat, edamame osv. Jeg kan ikke lige huske det hele. I øvrigt var der gratis grøn te fordi vi bestilte den store menu.

Superspændende at prøve nogle forfriskende små anretninger.

Ret nummer 2: Sashimi


Jeg er en sucker for sashimi og jeg må indrømme at det var en af de største salgspunkter da jeg så menukortet. Der var små søde rejer, tun, hvidfisk og laks. Superfrisk og utroligt at man kan få sådan en mængde sashimi anretning på en menu, når den alene vil koste omkring 200 kroner på andre restauranter. Thumbs up!

Ret nummer 3: Tempura og Yakitori


Allerede nu var vi på vippen til at blive mætte efter det flotte udvalg af forretter efterfulgt af den overraskende store sashimitallerken. Herefter fulgte tempura sammen med den obligatoriske tempura dip og kyllingeyakitori. Efter denne ret frygtede vi hovedretten, men inden da fik vi selvfølgelig endnu en ret.

Ret nummer 4: Miso suppe og syltede grøntsager


Da vi kom til denne lille mellemret bestående af misosuppe og syltede kål, agurker og grøntsager var vi allerede rimelig mætte, men sådan som jeg husker det, så var det faktisk en rigtig rigtig god misosuppe vi fik.

Ret nummer 5: Sukiyaki


Her til sidst kom kongen af menuen, nemlig sukiyaki som næsten er det samme som den kinesiske hot pot, men den har langt mindre og en anden sauce som er mere saltet, mens den kinesiske hot pot har en meget mere klar smag.

Det var en kæmpe portion af sukiyaki med masser af kød og grøntsager, og det var rigtig synd for retten og kokken at vi ikke spiste op, fordi vi simpelthen var så propmætte på det tidspunkt. Vi fik alligevel efter lidt besvær spist halvdelen af retten.

Ret nummer 6: Is
Vi glemte alt om at tage billeder af desserten og jeg tror faktisk ikke engang at vi spiste den.

Konklusion
Når jeg er ude at spise snakker jeg meget om værdi. Får jeg noget ud af pengene og overgår min oplevelse mine forventninger til stedet? Jeg må sige at Restaurant Tokyo og deres Tokyo Dinner Special bestemt overgik mine forventninger og med den mængde af mad vi fik, vil jeg bestemt sige at vi fik værdi for pengene.
Stedet er meget gemt væk, men man føler sig i en helt anden verden når man træder ind af døren til den japanske verden. Her taler folk japansk, det hele er japansk indrettet og maden er superautentisk.
For to personer blev det 700 kroner plus drikkepenge, og vi brugte ikke engang penge på drikkevarer fordi varm grøn te fulgte med i den store menu.

Lidt længere henne af Vesterbrogade ligger en anden japansk restaurant, nemlig Sukiyaki som jeg også er meget glad for, men sammenlignet med Tokyo, så er Tokyo billigere og mere autentisk. I stedet er Sukiyaki mere fint i det, også serverer de teppanyaki som er helt fantastisk, så disse to steder supplerer næsten hinanden lidt.
Hvis jeg skal spise sushi dog, så er det stadig Selfish på Elmegade som er min favorit, og Bento på Helgolandsgade som også fortjener lidt opmærksomhed.

Der er ikke mange autentiske japanske spisesteder i København, også vidt jeg ved så er der kun de overnævnte restauranter der er autentiske, og denne autenticitet får bare det hele til at smage bedre.

Restaurant Tokyo er et besøg værd hvis man vil prøve noget andet japansk mad end sushi. Der er så meget mere til Japan end sushi.
Nyere indlæg Ældre indlæg

2 comments:

Vi Spiser Ude sagde ...

Tak for tippet, endnu et sted man næsten må og skal besøge. Dog en alt for voldsom menu.

Anonym sagde ...

Jeg kan se, at du ikke mener, at der er flere autentiske japanske restauranter i Kbh, end dem du nævnte, men ville lige minde dig om Banzai, som ligger i Skydebanegade.
Da kokken er dygtig og selv fra Japan smager maden præcis, som den ville gøre hos ens japanske tante ;)
http://www.restaurantbanzai.dk/