Issa på Vesterbro

By | 4/30/2013 Skriv en kommentar
En omgang japansk karry på Issa
En omgang japansk karry på Issa.
Jeg besøgte Issa så snart jeg havde hørt om et nyt japansk sted i København og det var tilbage i januar måned hvor jeg hørte om dette nye sted. Issa ligger ikke langt fra søerne ved Skt. Jørgens Allé, en sidegade til Vesterbrogade.

Hvad der især imponerede mig ved Issa var deres store og generøse portioner til billig pris, og den japanske autenticitet over stedet uden de velkendte retter såsom sushi, sukiyaki og alt andet, men i stedet hverdagsretter såsom de to ting vi bestilte, nudelsuppe og japansk karry.

Der blev bestilt karry og nudelsuppe, og desværre var min nudelsuppe alt for saltet. Dog fik jeg serveret 6 stykker gyoza som var en del af min ret som smagte udmærket. Altså meget billige retter med utrolig værdi for pengene.

Skal du spise noget hurtig og billigt japansk mad, så tag et smut forbi Issa. Jeg har ikke selv været der i et stykke tid, og siden da har de fået en masse medieomtale i Børsen og Berlingske, men jeg skal helt klart prøve det igen på det tidspunkt og se hvilke spændende ting de har fået på menuen.

Nudelsuppe og 6 styks gyoza
Nudelsuppe og 6 styks gyoza.
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: