Specialeskrivning i Berlin

By | 6/01/2013 Skriv en kommentar



At skrive kandidatspeciale er psykisk hårdere end jeg havde regnet med. Der er masser af tanker og tråde der skal samles, man bliver tit forvirret og der kommer tvivl omkring ens projekt. Trods alt det negative har jeg formået at skrive omkring de 30 sider (dog stadig på kladdeniveau), men det er fordi jeg har tvunget mig selv i skole alle de dage jeg ikke er på arbejde, og om aftenen bruger jeg tiden på at læse teorier og andre tekster for at holde hjernen inspireret.

Til jer der har skrevet speciale, I kender nok følelsen af at tænke på specialet dag og nat i en meget lang periode. Trods skrevet cirka en tredjedel af kandidatspecialet og en deadline i november måned (satser på at aflevere før tid), kan jeg ikke lade være med at føle mig stresset.

Derfor har jeg udtænkt en plan til at booste skriveprocessen hvis det skulle gå helt galt! Undersøgelser har vist at ens kreativitet øges ved nye omgivelser og læste om at folk havde gode erfaring med at tage til udlandet og skrive speciale. I starten havde jeg tænkt på at tage til Bornholm - fordi det er langt væk fra København, men efter at have set priserne for at leje et sommerhus, så er planerne ændret, og planerne er i stedet at tage til Berlin for at skrive speciale i en uge.

At leje et sommerhus på Bornholm kostede de 3-4.000 kr, mens at leje en lejlighed i Berlin koster 2-3.000 kr, og med de priser, så ved jeg godt hvilken by jeg vælger!
Udover at være en fantastisk by, så har jeg været der tilstrækkelig mange hvilket betyder at jeg ikke har sightseeing at lave, desuden føler jeg mig sikker i byen, og til sidst - der er fantastisk adgang til mad!

En typisk dag i ugen i Berlin kommer til at foregå således:
8.00 Står op, spiser morgenmad og drikker en kop kaffe
9.00 Skriver speciale
12.00 Spiser frokost
13.00 Specialeskrivning igen (½ times gåtur)
18.00 Tid til at forkæle mig selv med at finde noget lækkert takeaway i Berlin (jeg er ikke så meget for at tage på restaurant alene).
19.00 Hjem og afslapning
21.00 Læse teorier, artikler og andet
22.30 Sovetid  

Det der er fantastisk ved valget af Berlin som sted at skrive speciale er at man ved 18-tiden kan tage ud i byen og spise dejlig mad, og jeg kan ikke vente med at planlægge de mange aftensmader der skal spises.
Uanset hvor det bliver, så kommer det til at blive godt for skriveprocessen af at skifte de vante omgivelser ude med nye og friske, inden man bliver helt udkørt af de samme dagsrytmer. 
Kender I nogle gode sider eller lejligheder som I har gode erfaringer med, så smid endelig en kommentar! Eller har I prøvet noget lignende eller synes I at det lyder som en god idé?
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: