Pho bo - vietnamesisk nudelsuppe, comfort food når det er bedst

By | 12/22/2014 Skriv en kommentar
Pho med alt den nødvendige tilbehør
Pho med alt den nødvendige tilbehør.

Pho er comfort food når det er bedst!

Én af mine bedste kammerater er vietnameser, og når jeg bliver inviteret hjem til hans forældre står den næsten altid på pho, og jeg elsker det! Der er mange mange gode nudelsupper i verdenen, ramen fra Japan, wonton-nudelsuppe fra Hong Kong, dandan-mian fra Sichuan - men pho står næsten allerhøjest på min favoritliste.

Pho opskrift

Jeg har tidligere skrevet en mega-autentisk opskrift ned hos min kammerats far, men den er for længst blevet væk. I stedet fandt jeg denne opskrift hos steamykitchen.com som jeg har forsøgt at følge til punkt og prikke, men valgte at bruge kalvehaler i stedet for okseknogler. Til en anden gang vil jeg både bruge en billig okseknogle og kalvehalerne, da der manglede en dybde af oksekød ikke kom frem ved hjælp af kalvehalerne. Dog smagte det stadig fremragende, og jeg kan klart anbefale opskriften fra steamykitchen.com.

Ting du skal bruge

Pho-nudlerne er selvfølgelig obligatorisk, og du skal gå efter dem der er en smule bredde i det, men ikke de bredeste - dog føler jeg at det er op til en egens smag med denne.

Krydderierne

Det bliver måske en smule dyrt første gang at købe ind til pho da der er nogle krydderier man skal have på plads først; kardamomme, nellike, kanelstang, fenikkelfrø og korianderfrø - men efter en tur hos grønthandleren / Netto fik jeg købt alt hvad jeg skulle bruge. Ingefær og løg skal du også bruge.

Kødet

Derudover skal man købe kalvehaler og okseknogler, samt en oksesteg der skal skæres så tyndt som muligt og tilberedes når den varme suppe bliver hældt i skålen.

Tilbehøret

Tilbehøret kan også blive en smule dyrt, men ting såsom sriracha, friske chilier, hoisin-sauce, fiskesauce, lime er altid gode ting at have i hjemmet. Udover dette, er der også de friske krydderurter; koriander, sød basilikum og mynte, som jeg synes bestemt ikke kan udelades, for de giver suppen et ekstra element. De er klart pengene værd at investere i. Desuden skal du også bruge bønnespirer.

At lave pho er lidt af et dagsprojekt, men hvis man har mange af tingene på plads i hjemmet, og man blot skal ud og købe noget kød og tilbehør, så er noget man sagtens kan overskue. Der er nemlig mange elementer til denne ret, der kan gøre det hele lidt kompliceret og uoverskueligt.

Personligt synes jeg er det er megafedt at jeg kan tilføje pho til mit repertoire, det er noget jeg vil holde ved lige og forbedre i hvert fald mindst én gang om måneden.

Så hvis du mangler et lille dagsprojekt, så kan jeg anbefale at du kaster dig ud og lærer at lave pho!

Krydderier til pho
Krydderier til pho.
Kalvehaler fra Føtex
Kalvehaler fra Føtex.
Ingefær og løg efter en tur i ovnen
Ingefær og løg efter en tur i ovnen.
Kalvehaler efter at have været præ-kogt og vasket
Kalvehaler efter at have været præ-kogt og vasket.
Løg, kalvehalver, ingefær, krydderier
Løg, kalvehalver, ingefær, krydderier.
Kalvehaler taget af knoglen
Kalvehaler taget af knoglen.
Tilbehøret, kalvehalerne, det rå oksekød, nudlerne og phosuppen
Tilbehøret, kalvehalerne, det rå oksekød, nudlerne og phosuppen.
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: