Sichuan chiliolie opskrift

By | 12/26/2014 1 comment
Krydderierne til olien
Krydderierne til olien.

Sichuan chiliolie opskrift

Jeg er for tiden ret fascineret af Sichuan-køkkenet som er en provins i Kina kendt for dens meget stærke mad, og specielt brugen af Sichuan-peberkorn der bogstavelig talt gør munden lam. Jeg har aldrig været i Sichuan, men jeg har været så heldig at have smagt maden en del gange. For jer der endnu ikke har prøvet det, så kan jeg foreslå en tur til Magasasa bag Hovedbanegården eller på Amagerbrogade, da de specialiserer sig inden for Sichuan-køkkenet.

Sichuan chiliolien bliver brugt enormt meget i det køkken, og det er essentielt at man har færdiglavet chiliolie hvis man skal prøve kræfter af at lave mad fra Sichuan. Så derfor researchede jeg lidt på opskrifter, testede lidt og er kommet frem til en god opskrift.

Ingredienser du skal bruge:
- 1½ spsk chilipulver
- 2 tsk sichuan peberkorn
- 1 spsk Salt
- En stor håndfuld tørrede chili
- 8 fed hvidløg
- 1 tomme ingefær
- 3 stks stjerneanis
- 250 ml madlavningsolie

Det hele kan købes hos en asiatisk købmand. Jeg handlede for eksempel alt hos den store asiatiske butik i kødbyen, og ingredienserne er meget billige at købe, fx. koster en stor pose peberkorn kun 6-7 kr og det samme med en stor tørrede chili.
Jeg kan i øvrigt stærkt anbefale at man køber alt sine asiatiske varer i asiatiske butikker omkring Hovedbanegården/Kødbyen, da du kan spare mange penge ved at købe det der i stedet for at gå i Irma/Netto.

Skræl ingefæren og skær den i store skiver. Pil hvidløgene og giv dem et godt bank så saften lettere kan komme ud.

Varm olien i en gryde (pas på den varme olie!), og når olien er tilpas varm, tilsæt alle ingredienserne samtidigt og rør godt rundt hele tiden. Fortsæt dette i 5-6 minutter, sluk varmen og sæt gryden af til køl. Fortsæt med at røre rundt indtil at olien er blevet kold - da den højst sandsynligt bliver ved med at stege selvom gryden er blevet taget af varmen - og herefter kan du lade den ligge og køle af i vindueskarmen fx.
Gør folk opmærksom på at der er meget varm olie i gryden i køkkenet, da der hurtigt kan ske ulykker hvis folk ikke er opmærksom på det. Jeg plejer at passe på gryden i vindueskarmen indtil jeg ved at olien er kølet nok af så den ikke længere er til fare for andre.

Når olien er kølet af, find et tomt glas med låg/krukke, og hæld olien gennem en si så du kun ender med olien i glasset - og voilá, så er der Sichuan chiliolie! Den er perfekt til en omgang nudelsuppe, dyp til hot pot eller andre spændende ting. Pas dog ekstra på med at spise store mængder af gangen, da olien er ret stærk.


Krydderier i den varme olie
Krydderier i den varme olie.
Nyere indlæg Ældre indlæg

1 comments:

Elin Sundström sagde ...

Hej!

Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

Tilføj vores Widget og din blog vil blive vist på vores topliste!

Hav en dejlig dag!

Med venlig hilsen
- Elin, Findeopskrifter.dk