Kvalitetssushi i London, Atari-Ya på James Street

By | 10/07/2015 Skriv en kommentar

Kvalitetssushi i London, Atari-Ya på James Street

Deluxe Chirashi på Atari-Ya i London
Deluxe Chirashi på Atari-Ya i London

Hver gang jeg skal ud at rejse så tænker jeg altid på at jeg skal finde byens bedste sushi, og i en kæmpeby som London tog det mig flere timer at finde frem til det helt rigtige sted. Samme strategi betalte sig da jeg besøgte Berlin for et par år siden hvor jeg fandt Sasaya i Prenzlauer Berg som var en super sushioplevelse. 
Læs også: Madfotos: Jeg tog et smut til Berlin i november måned
Jeg var blevet sendt afsted til en konference til London og inden da havde jeg taget afsted en dag inden hvilket blev brugt til at tumle rundt i London, spise god mad og købe bøger som jeg aldrig får læst. På en søndag ramte jeg Atari-Ya på James Street der ligger på en sidegade til Oxford Street, meget tæt på Bond Street metrostation. Inden jeg tog derhen havde jeg som sagt researchet rigtigt meget og specielt hjemmesiden Zomato hjalp mig enormt meget.

Pro tip: Hent Zomato app'en til din smartphone, den har nærmest alle menukort på restauranter i London.

Stedet er overhovedet ikke indrettet stilet eller fancy på nogen måde, men de havde tre sushikokke arbejdende hårdt med at forberede dagens fisk da jeg ankom ved 12-tiden til en omgang sushi til frokost. Udover dette var der tre japanske damer der var i færd med en glad og højlydt samtale på japansk. Det var helt fint for mig, fordi det er stadig en smule uvant for mig at besøge en restaurant alene, så manglen på service var helt i orden.

Jeg bestilte en omgang deluxe chirashi som vel kostede omkring 200 kr og herefter tangsalat i en bøtte til cirka 20 kr - det var spøjst at de serverede det i en plastikbøtte, men det er vel fordi stedet er mere et takeaway end en restaurant. I øvrigt er tangsalaten anderledes og den har en lidt mere gullig farve end den grønne tangsalat man får rundt omkring i København (kun på Selfish på Elmegade har jeg set samme slags tangsalat).
Chirashien indeholdte fisk som jeg ikke engang kunne identificere, men at det var helt klart en deluxe chirashi med kammusling, rå makrel, søpindsvin, krabbe, høj kvalitets fat tuna, også de sædvanlige såsom crabsticks, rejer og skiver af laks. Fantastisk og generøst omgang frisk fisk og med en omgang dejligt sushiris i bunden blev jeg rigtig mæt. For 200 kr for sådan en stor portion frisk fisk var pengene godt givet ud.

Hvis du besøger London og leder efter et sushisted hvor du vil spise autentisk sushi, ligeglad med indretningen og vil slippe for at betale kassen, så giv Atari-Ya et besøg. Du vil aldrig kunne finde samme kvalitet i København, ikke engang på de dyreste sushirestauranter herhjemme. Den har fået et Taste and Experience Stamp of Approval!
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: