Magasasa Dim Sum & Cocktails - Kødbyen

By | 1/31/2016 Skriv en kommentar

Magasasa Dim Sum & Cocktails - Kødbyen

I anledning af min mors fødselsdag tog jeg og familien ud og spiste på Magasasa Dim & Cocktail. Hvis du har læst med på bloggen gennem de seneste år så har jeg længe allerede afskrevet dim sum i København, men fordi det var Magasasa som jeg normalt rigtigt godt kan lide, der har åbnet restauranten, så måtte vi da i hvert fald prøve det.

Vi ankommer til restauranten klokken 11.45 som er normalt dim sum tid i Hong Kong (endda lidt for sent) og restauranten er helt tom - fedt for os, vi har restauranten for os selv. Vi går i gang med at bestille lidt te og herefter står jeg for at vælge nogle småretter, og selvfølgelig vælger jeg klassikere som Har Gao (rejedumpling), Siu Mai (svinekøds- og rejedumpling), Cheung Fun (rismelspandekager med BBQ svinekød), Xiao Long Bao (Suppedumplings), Shengjianbao (Suppedumpling men stegt i stedet for dampet) og andet.

Faktisk må jeg give thumbs up til deres Har Gao og Siu Mai, og især deres Cheung Fun var god og de fandt den rigtige balance med dejen som ikke skal være for tyk eller for tynd. Til gengæld var Xiao Long Bao og Shengjiangbao til at græde over og lad være med at bestille denne på menuen fordi det er da en skygge af sig selv end hvad man normalt spiser i Shanghai - der var intet suppe overhovedet i dumplingen - også mister rettens navn "suppedumpling" lidt sin mening.

Hvis de skærer ned på menukortet og fokuserer på de bedre retter, og især spiller på deres fede indretning, lokation og deres frisklavede nudler, som jeg desværre ikke fik smagt, så kommer det til at køre. Midt under vores måltid væltede der masser af gæster ind ad døren, og jeg tror skam også at de fleste synes godt om stedet. Det er vigtigt at vide hvad der skal bestilles, og næste gang tror jeg at jeg går efter nudlerne og de gode dim sums som jeg fik denne gang.

Vi slap for at betale omkring de 700 kr med drikkevarer og jeg kan love jer at vi bestilte meget og blev propmætte. Stedet kan anbefales, men vær obs på hvad der bestilles - kig på hvad kineserne bestiller!

Magasasa Dim & Cocktails - Kødbyen
Magasasa Dim & Cocktails - Kødbyen

Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: