Sticks'n'Sushi's Succes

By | 3/19/2016 Skriv en kommentar

Hvorfor er Sticks'n'Sushi er bleven en succes?

Sticks'n'Sushi Østerbro.
Jeg har tidligere været kritisk omkring Sticks'n'Sushi, men min syn gennem årene er blevet ændret og jeg er mere og mere positiv omkring dem eftersom dét de har kørende i København er ret unikt i Danmark.

Det jeg mener ved unik er at den københavnske sushiscene er komplet domineret af mange middelmådige sushisteder af ikke-uddannede sushikokke og det er ved at blive svært at kende forskel fra den ene kæde fra den anden - disse steder har ikke noget brand, de skaber ingen oplevelse og menuerne lyder komplet ens. Udover dette, har Sticks'n'Sushi et andet aspekt end de andre - de laver andre retter end sushi og de laver dem skidegodt. 

Læs også: Sticks! and Sushi?
Når man tænker over det så er det nok kun Sticks'n'Sushi og måske Umami er kører med et menukort der indeholder andre ting end sushi. Hvis du går ind på Sticks'n'Sushi's menukort har sgu lyst til at bestille hele menuen fordi alt lyder så lækkert; alt fra foie gras yakitori til lækre salater til sashimi. Andre restauranter har tit også yakitori, sashimi og andre retter på menuen, men det er bare ikke nært så gennemført.

Helt tilbage i starten sammenlignede jeg faktisk Letz Sushi og Sticks'n'Sushi med hinanden og dette var tilbage i 2009 før bølgen med running sushi startede og der var rent faktisk ikke så mange sushirestaurant dengang, og dengang var de to kæder nogen af de mest kendte navne på sushiscenen. Nu, mange år senere så kan man tydeligt se hvem der har succes og hvem der ikke har. Grunden til at jeg sammenlignede de to var fordi jeg mente at deres sushi var ringe, og til dags dato vil jeg tro at Letz Sushis sushi stadig er ligeså ringe, mens Sticks'n'Sushi har formået at udvikle sig, højne kvaliteten og finjustere menuen.

De er gennemførte og de er kloge. Alt fra at når man ankommer og der bliver råbt 'irasshaimase' der velkomner dig ind i restauranten til at der trækul i drikkevandet for at opsamle urenheder i vandet til at sashimien bliver præsenteret på et bjerg af is. Det er disse deltaljer de har på plads, og jeg tror at konceptet kan bære dem rigtig langt og med åbninger af restauranter i London, kan man bare at det går i den rigtige retning. De kører lidt samme koncept som Nobu dog billigere og mindre fint, men de opbygger et brand på samme måde som dem.

Deres opskrift på succes har været, lav konkurrence på det danske marked og et skidegodt gennemført koncept, også har de været gode til at udvikle sig selv.

Det skal dog siges at de på ingen måde er de bedste til at lave sushi i København, der er favoritten stadig Selfish på Elmegade ;)
Nyere indlæg Ældre indlæg

0 comments: