Cock’s and Cows

Anmeldelser Burger
Menukortet på Cock's and Cows.
Menukortet på Cock’s and Cows.

Cock’s and Cows

Gammel Strand 44

1202 København V

Den største burger jeg har spist i mit liv. The Governator. Vi tog på et af de fire gourmetburgersteder i København, nemlig Cock’s and Cows. Her skulle jeg på en rejse til at spise den største burger jeg har spist nogensinde.

Første møde med Cock’s and Cows var hjemmesiden, der bruger humor til at showcaser burgerne som bokse-champions med en typisk boksning-kommentator der taler engelsk og har en tyk dansk accent (eller omvendt?). Burgerne så vildt spændende ud, både smags- og prismæssigt. Da hjemmesiden og bookingsystemet sagde at alle borde var optaget, ringede vi ned til stedet, og de sagde at vi kunne komme ned og prøve.

Da vi ankom var stedet pakket med folk, og vi fik en køplads som nummer 3, efter andre par der også ventede på et ledigt bord, som heller ikke havde bestilt. Der gik ca. en halv time, og vi fik endelig et bord. Stedet er fedt indrettet, og uformelt, tjenerne drikker øl og spiser fries. Stedet prøvet helt klart at være hipt, med unge friske fyre der snakker og opfører sig lidt smarte, lidt ligesom på Joe and the Juice.

Vi bestilte:

– Governator – 188 kroner
– Smoke n’ cheese – 88 kroner
– Chili fries – 28 kroner
– Twisters – 28 kroner
– Aioli dip – 12 kroner
– Chili mayo – 12 kroner
– To gange postevand – á 10 kroner

The Governator er en kæmpe burger der udover de almindelig burgerting byder på onionrings og to gange kød, dvs. 400 g hakket oksekød, en kæmpe burger! Det hele smagte meget godt, men til sidst forsvandt alt salaten og grøntsagerne i burgeren, og derefter blev det hele lidt tørt. Jeg blev ekstremt mæt, og det kræver helt klart en tom mave at spise den færdigt. Smoke n’ Cheese var meget normal, men klart mættende. Vi bestilte chili fries og twisters, som begge smagte godt, dog var twisterne lidt bedre.
Vi må konkludere at det var en god oplevelse og vi slap med at betale 300 kroner. Vi må sige at vores syn på burgere har ændret sig, og i vores øjne er café-burgeren død. Hvorfor betale over hundrede kroner på middelmådigt burger på en café, når man kan spise på specialiserede gourmetburgersteder som Cock’s and Cows, Haché, Burger and the Bun, og Halifax.


The Governator til 118 kroner. Derudover bestilte vi chili fries og twisters.
The Governator til 118 kroner. Derudover bestilte vi chili fries og twisters.
Cheese n' smoke til 88 kroner.
Cheese n’ smoke til 88 kroner.
De to burgere med chili fries, twisters, aioli og chilimayo dip.
De to burgere med chili fries, twisters, aioli og chilimayo dip.