Sushitarian – California Style Sushi

Anmeldelser Asiatisk Japansk Sushi
Gourmet Tasting menu til 360 kroner.
Gourmet Tasting menu til 360 kroner.

Sushitarian
Gothersgade 3
1123 København K

Hjemmeside: http://www.sushitarian.dk/

Inden vi tog på Sushitarian havde vi planlagt at bruge Twoforone for at få en gratis maki menu. Det betød at vi fik en maki menu hver, til 190 kroner i alt. Vi kunne da heller ikke lade være med at bestille en gourmet tasting menu til deling, til 360 kroner. Selve stedet er meget hyggeligt, hvor man spiser i deres små gange i kælderetagen, og er bestemt meget anderledes end at spise i et normalt stort rum.

Vores maki menu indholdte 12 stykker med 4 forskellige slags makier, på billedet kan I se hvad der er i menuen, fra toppen: En helt almindelig california med krabbe; hawaiian med tun, cashew nødder og teriyaki sauce; San Francisco med laks, lakserogn og basilikum; Spicy lobster med hummer og chilimayo. Det var helt klart San Francisco makien med laks, lakserogn og basilikum der var vinderen, da det var friskt og lækkert at smage basilikummen midt i det hele. De andre makier var ret anonyme, og man må også sige at det er en halvdyr tallerken, 190 kroner for 12 makier.

Gourmet tasting menuen bød på 14 forskellige slags sushistykker, foie gras, ål, hummer, lakse toro (det bedste stykke fra maven), gunkan med lakserogn og et vagtelæg, lynstegt tun, tun med forårsløg og sesam, kammusling, derudover fik vi to rolls med hummer viklet i agurk, og fire gange rainbow roll stykker.