TV madprogrammer

Andet Madtrends TV
Gordon Ramsay
Gordon Ramsay.

TV madprogrammer

Som en rigtig madentusiast, så skal man også følge med i TV-programmer, og synes der mangler nogle rigtige gode danske madprogrammer, Spise med Price på DR er sgu okay. Jeg var engang helt vild med at se Jamie Oliver, og ejer også en del af hans kogebøger, men senere har jeg hældt mere til Gordon Ramsay, og hans shows: F-Word, Kitchen Nightmares og Hell’s Kitchen.

Jeg må dog sige at den britiske version af Kitchen Nightmare er langt bedre end den amerikanske, da det bliver ALT for sentimentalt og ALT for amerikansk for min smag. Jeg har næsten set alle Kitchen Nightmares, og syv sæsoner af Hell’s Kitchen, men mistede totalt respekten for ham, da den amerikanske Masterchef kom til. Her virkede det som om han var kontrolleret af showet og dets producerer, og kunne slet ikke komme med sin ærlige mening. Masterchef var også helt i gennem amerikansk – to the bone, og mange folk på diskussionsforummet stillede også spørgsmålstegn ved showets troværdighed. Uden tvivl – manden er talentfuld, to-cifret antal michelinstjerner, så uanset hvad så bliver jeg ved med at se hans madprogrammer.

Jeg vil anbefale et andet program, som hedder Top Chef, hvor professionelle amerikanske kokke dyster mod hinanden i mange runder, dette program handler kun om mad, og alt sentimentalt bullshit bliver skubbet til siden, og showet virker oprigtigt. De har også en masse klassedommere i hver episode, som Anthony Bourdain, Eric Ripert og mange flere. Jeg har efterhånden set 7 sæsoner, og glæder mig til sæson 8 der kommer til december måned.


Top Chef værterne, Tom Colicchio og Padma Lakshmi
Top Chef værterne, Tom Colicchio og Padma Lakshmi.