Kort over Yunnan

Rejsen til Kunming, Turen til Kina dag 1 og 2

Kina Kinesisk Rejser

Ankomst til Kunming

Jeg tog flyet fra Hong Kong til Kunming efter at have booket min billet på et HK Express-fly. Da jeg ikke havde købt ekstra kuffertplads da jeg bestilte billetterne, var jeg ret nervøs da jeg gik op til skranken med min lille kuffert og min backpack. Jeg placerede min kuffert på vægten, og den viste 10,3 kilo, altså 3 kilo over den tilladte vægt. Men efter et par smil mod damen ved skranken (tror jeg selv!), smed hun “cabin-approved baggage”-tagget på min kuffert og lod mig gå.

Jeg ankom i Kunming Changshui Airport omkring 10:30 efter blot 2 timers flytur, og det var sgu en behagelig flyvetur med siddeplads lige ved gangen. Jeg var især stolt over parret der sad ved siden af mig for ikke at skulle bruge toilettet under hele flyveturen, sådan!. Efter at jeg er blevet lidt ældre er jeg begyndt på at hade at flyve, jeg er blevet mere utålmodig, føler mig ubehagelig og kan slet ikke at falde i søvn længere, men på trods af at HK Express er et lav-pris flyselskab, så var flyveturen helt OK.

30 dage inden mit Kina-eventyr havde jeg booket alt transport og hoteller, men jeg havde ikke planlagt noget sightseeing whatsoever – og det eneste jeg havde gjort var at jeg havde bookmarket et par ting på Tripadvisor, men det var også det! Det er meget ulig mig da jeg elsker at planlægge min rejser nøje, men efter at have været lidt stresset over at få booket alle ting og sørget for at alle dokumenterne var på plads til min visumansøgning nåede jeg det ikke. Men jeg forsøger mere og mere at opgive min overdrevne planlægning og rejse mere spontant, så på den måde var det helt i orden.

Den eneste grund til at jeg valgte at rejse til Kunming ligesom alle andre rejsende, er at det er en indgang til de lidt mere efterspurgte steder i Yunnan-provinsen såsom Dali og Lijiang som er hhv. vest og nordvest fra Kunming. Jeg fik fortalt af en gammel kollege at Kunming bare er “just another big city” og hun havde fuldstændigt ret.

Efter at have ankommet til lufthavnen tog jeg metrolinien 6 til “East Bus Station” og skiftede til linie 3 til “Wuyi Road Station” hvor mit hostel “Kunming Upland Youth Hostel” lå tæt på. Hele turen kostede mig 7 RMB og tog mig omkring 40 minutter – en ret billig rejse sammenlignet med de priser jeg er vant til i Hong Kong og København.

Da jeg kom ud fra metrostationen blev jeg mødt af regn og hele fornemmelsen var bare ret trist, mem samtidigt gik det også op for mig at “Holy shit, jeg er sgu i Mainland China lige nu” og jeg havde et kæmpesmil på munden i 5 minutter – især stolt af at jeg havde cojones til at tage på en solorejse til det ukendte Kina. Jeg tændte Apple Maps (Google Maps virker ikke i Kina), plottede hostelnavnet ind, begyndte at gå og efter 30 minutter ankom jeg endelig til hostel’et (ja, jeg fór vild).

Kunming Upland Youth Hostel

Grundene til at jeg valgte Kunming Upland Youth Hostel var.

  1. Jeg vidste at jeg som solorejsende helst ville bo på et hostel fremfor et hotel.
  2. Det var et af de højest-ratede steder for “Speciality Lodging” på Tripadvisor.
  3. Det var afsindigt billigt.

Jeg boede to nætter på en privat ensuite single bedroom som jeg bookede gennem Agoda, og med en kombination af Agodas sindssyge priser og et eller andet gavekort som jeg havde udløst på deres hjemmeside, betalte jeg kun 99 RMB for 2 nætter. Fuldstændigt sindssygt billigt og med de priser forventer man et shithole, men nej, standarden var som et billigt hotel – det var rent og ordentligt.

Den fjerde grund til at jeg bookede hostel’et var på grund af de billeder jeg havde set af et cool bar / cafe som var fælleslokalet for alle rejsende og jeg ønskede muligheden for at kunne lære nogle nye mennesker at kende, starte en samtale med fremmede hvilket totalt er udenfor min comfortzone – eftersom jeg er den lidt introverte side. Altså, jeg er god til at holde en samtale og snakke med nogen at jeg allerede kender i forvejen, men at starte en samtale med en tilfældig fremmed person – nej tak.

Kunming Upland Youth Hostel

Bygningen er bygget lidt mærkeligt. Man går ind af hovedindgangen hvor man bliver mødt af receptionen hvor unge kinesere med fantastisk engelskkundskaber venter på at tage i mod dig. Lige ved receptionen er der en trappe, og her skal man blive ved med at gå op indtil at man møder den famøse bar / café som jeg skrev om. For at kunne komme til rummet, bliver man nødt til at gå igennem fællesarealet og det er en god mulighed for at scoute om der er nogen interessante mennesker at snakke med – på de 2 dage jeg blev på hotellet var det for det meste et par gæster om dagen enten i gang med at spise eller surfe på deres laptops.

Kunming Upland Youth Hostel

Så snart at man kommer ud af fællesarealet bliver man mødt af en hyggelig lille have (se billedet) hvor at der er et par borde, et bordtennisbord og en lille dam med guldfisk – da jeg var ankom regnede det, så haven var helt tomt. Herfra går man ind i en bygning med flere etager. Jeg boede på stueetagen og bevægede mig hen mod mit værelse “106”, og jeg gik forbi andre rejsende som også havde indlogeret sig selv på hostel’et – jeg så en pige der børstede tænder midt på gangen fordi håndvasken og spejlet var placeret der. Jeg gik forbi hende, smilte og trådte ind i mit single ensuite soveværelse og havde fornøjelsen af at have mit eget badeværelse og begyndte straks at børste mine tænder i fred.

Hvad jeg virkeligt kunne lide ved hostel’et var at personalet virkeligt gjorde et forsøg på at gøre det til et meget socialt sted og på min første aften havde de arrangeret live-musik og det var den perfekte mulighed for at mig at tage til fællesarealet med en god fallback ved at lytte til live-musik hvis mine mingle-egenskaber fuldstændigt fejlede. Jeg tog et bad, gik hen til fællesarealet omkring 8-tiden og stedet var allerede fyldt med gæster. Da jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, gik jeg op til baren, bestilte mig en stor Tsingtao-øl og til min overraskelse kostede det mig kun 10 RMB og jeg besluttede mig for ikke at spilde denne gyldne mulighed, og jeg endte med at drikke lidt for mange flasker af den gode Tsingtao-øl.

Mens jeg lyttede til live-musik faldt jeg i snak med en tysk mand der havde gået hele vejen fra Vietnam til Kunming hvor han fulgte de gamle jernbanespor fra Hanoi indtil politiet bad ham om at stoppe fordi hans sikkerhed var i fare. Btw, det minder mig om episoden af Walking Dead hvor de følger sporerne og ender i “the Sanctuary” som ikke lige er det det bedste sted.

Jeg havde en sjov aften, blev halvsnaldret efter de lidt for mange Tsingtao-øl og jeg sov som en baby, og jeg vågnede med en smule tømmermænd.

Udforskning af Kunming

Dette kommer til at blive et meget kort afsnit. Gvis jeg skal være helt ærlig så fik jeg ikke rigtigt udforsket byen. Altså til mit forsvar regnede det konstant i to dage. På grund af regnen og kulden, og især morgenkulden havde jeg mest lyst til at blive i sengen og under dynen.

Kunming Upland Youth Hostel

På grund af det kolde vejr, min manglende lyst på eventyr og fordi ingen af de sights jeg havde fundet på Tripadvisor sagde mig noget, gav jeg fuldstændigt op på sightseeing’en. Normalt når jeg rejser og skal til at udforske en ny by, så går jeg generelt ikke meget op i sightseeing’en og jeg foretrækker at gå rundt i byen, drikke mig en kop kaffe på et lokalt sted, spise hvor de lokale spiser og alt i alt forsøge at leve mere lokalt end at jage en seværdighed hvis eneste formål er at være et hak på en tjekliste over ting du har set – og det siger mig ikke en dyt.

Regnvejr i Kunming

Jeg var så doven at selvom jeg blot boede 5 minutter væk fra den kendte Cuihu Lake som blev bygget i det 17. århundrede, og 10 minutter fra Yantong Temple, et stort buddhistisk tempel, så besøgte jeg ingen af dem.

Er jeg skuffet over mig selv? Næ ikke rigtigt, for min 30 dages solorejse handler ikke om sightseeingen, men det er mere en rejse for at finde mig selv, at få reflekteret og jeg var meget mere interesseret i at tømme mine tanker og finde mening i dem gennem selvreflektion og at udforske det ukendte, med eller uden at besøge seværdigheder. Så jeg beklager hvis du har læst med indtil nu og forventet en guide til seværdigheder i Kunming.

Jeg fik dog set en de historiske gates i Kunming, “Golden Horse Gate” hedder den ene, og gider ikke engang at forklare omkring gaten for jeg kommer til at stjæle alt info fra Wikipedia alligevel – men der er en fortælling omkring de to gates i Kunming – slå det op hvis du er interesseret i at læse mere!

Dragon Gate, Kunming, Yunnan

Madoplevelser i Kunming

En af mine absolute yndlingsaktivitet er at udforske de kendte lokale retter, og mht det var jeg meget forberedt.

Crossing the Bridge Noodles

Før jeg rejste havde jeg lavet mig en liste over retter som jeg gerne ville prøve, og hvor end jeg læste online, så blev “Crossing the Bridge Noodles” nævnt, og åbenbart er det en ret med en kendt historie bag. Historien handler om en landmand der arbejdede højt oppe i bjergene og hans kone ville bringe ham mad mens han arbejdede, men distancen fra hjemmet og bjergene var så langt at hun blev nødt til at adskille indholdet fra suppen for at sørge for at maden ikke blev overtilberedt – og voilá retten opstod og derfor får man nu serveret en skål suppe, og ved siden af; kød, grøntsager og nudler.

De fleste af restauranterne i Kunming har billeder udenfor hvilket hjalp mig utroligt meget da mit forståelse for kinesisk var utilstrækkelig, og de fleste af restauranterne serverede disse typer nudler. Jeg gik ind på en tilfældig restaurant, fandt et billede af nudelsuppen og betalte 25 RMB. På de fleste kinesiske restauranter, er kassen og tjeneren adskilt, så jeg blev nødt til at bestille min mad ved kassen, få en regning for derefter at give regningen til en tjener som så ville placere min ordre i køkkenet.

Da jeg satte mig ned var der en forklaring på hvordan jeg skulle spise nudlerne og i hvilken rækkefølge at tingene skulle ned i suppen. Jeg var helt blank og tjeneren kom straks hen til mig og lærte mig hvordan jeg skulle spise nudlerne, og hun virkede mere drevet af at være frustreret over min inkompetence end at være hjælpsom.

Den korrekte måde at spise “Crossing the Bridge nudler ” er:

Pisk ægget let

Smid det rå kød ned i det rå æg og derefter smid det i den ekstremt varme suppe (den er ret varm, så pas på at du ikke brænder dig)

Derefter begynd at smid resten af tingene ned i suppen; kødet, grøntsager og nudlerne.

Altså, det var ikke dårligt, men jeg forstod ikke hvorfor retten var så populær. Jeg synes at det smagte godt, men jeg kunne bare ikke se pointen i at hvorfor at jeg ikke bare kunne smide alt ned i suppen med det samme, og det virkede lidt mere som en gimmick og en god historie end at der var nogen gastronomisk tanke bag det.

Crossing the bridge noodles

Steam pot chicken

Jeg er rimelig sikker på at jeg blev snydt her, for da jeg kiggede på menuen kostede de fleste af retterne omkring 10-15 RMB, men så da jeg bestilte steam pot chicken skulle jeg af med 72 RMB! Steam pot chicken er en ret hvor en sortskinnede kylling er kogt over en meget høj temperatur i en suppeblanding der er meget umami, men udover umami var der ikke nogen bestemt smag. Jeg fik serveret en kæmpe skål ris til.

Denne steam pot chicken ret havde kun et par stykker kylling, og jeg var ikke sikker på om jeg skulle drikke suppen eller ej, men jeg fik ikke nogen ske så jeg gik udfra at det skulle jeg ikke. Jeg spiste de få kyllingestykker, halvdelen af mit ris og forlod restaurant. Igen, som “Crossing the bridge nudlerne”, så fandt jeg ikke retten speciel. Jeg mener at jeg er en person der forsøger at værdsætte lokale køkkener og retter, men lige med denne ret fattede jeg det ikke helt.

Steam pot chicken in Kunming, Yunnan

Nudler, masser af nudler, nudler overalt

Efter mine to skuffelser gik jeg på jagt efter restauranter på mindre kendte gader og holdte mig generelt væk fra turistområderne. Jeg fandt dette hole-in-the-wall sted åbnet af et par. Min metode til at bestille mad i Kina er at først spørge om menuen der som regel har billeder og pris på maden, men jeg tvivlede stærkt på at dette sted havde nogle menukort så jeg gik efter plan B. Jeg sagde til dem at jeg ikke kunne læse kinesisk og spurgte hvad de kunne anbefale. Dette var min samtale med manden.

Mig: Jeg kan ikke læse kinesisk, hvad kan du anbefale?

Manden: Vil du spise ægnudler eller risnudler?

Mig: Ægnudler.

Manden: Vil du spise svinekød eller oksekød?

Mig: Oksekød.

Manden: Vil du spise stærkt eller ikke-stærkt?

Mig: Stærkt.

Manden: Ok, jeg laver dig nogle spicy beef nudler til dig så.

I alt blev det 15 RMB, nudlerne og en Harbinøl sammenlagt, og jeg forlod stedet meget tilfreds. Især var meget stolt over at jeg kunne finde ud af at bestille mad på sådan et lokalt sted.

I Yunnan handler det meget om nudler og før jeg kom her, læste jeg i en blog om en gut der forklarede at han var blevet megatræt af at spise nudler i Yunnan og jeg dømte ham straks og tænkte at han ikke var kultiveret – men efter at have brugt et par dage i Kunming havde jeg det på præcist samme måde.

Kinesiske beef noodles i Kunming

Måske de bedste kartofler jeg har smagt?

Da jeg havde det svært ved at finde gode restauranter kombineret med at jeg var skuffet over de lokale Yunnan-retter, gik jeg ned af en gammel gade der havde et par streetfoodsteder og den beslutning fortrød jeg ikke, for jeg spottede en lille butik der solgte stegte kartofler til 5 RMB. Damen der solgte kartoflerne var netop i gang med at stege dem da jeg kom og efter at de havde fået nok, puttede hun kartoflerne i en stor metalskål og begyndte at blande dem med en hemmelig sauce, krydderier og urter – og duftede utrolig godt.

Kartoflerne sammen med hendes urte-krydderi-sauce-blanding passede godt med hinanden – det var stærkt og urterne gav en citrongræssmag til retten, men jeg kunne ikke sætte en finger på hvilken urt det var, men det var dog ikke citrongræs. Dejlig lille snack der tilfredstillede min appetit, men jeg kom dog til at spilde lidt olie på jakken som jeg endnu ikke har fået af. Worth it.

Fried potatoes in Kunming, Yunnan

Fried potatoes in Kunming, Yunnan

Spiste barbecuemad i et baglokale på en tilfældig lokal restaurant

En af de bedste oplevelser jeg fik i Kunming startede igen med at jeg gik ned af en smal sidegade og fandt et tilfældigt lokalt sted. Jeg gik forbi stedet og lagde mærke til at de havde forskellige slags kød og grøntsager på spyd (kød på spyd er altid en god ide) og jeg tænkte “hvorfor ikke?” for jeg var ikke sulten men det så godt ud. Jeg valgte oksekødet, et par østers og kammuslinger, snuppede mig en Harbinøl og bevægede mig ned mod baglokalet af restauranten som havde den mest minimalistiske indretning man kunne forestille sig. Hvide vægge, et par borde og skamler.

Inden maden blev serveret kom lokken kom med et tomt glas til min øl og en kop te – og kort efter ankom han med oksekødet der blev serveret med en krydderiblanding der mindede mig om typiske Xi’an-krydderier som spidskommen og Sichuan peberkorn. Jeg dyppede kødet ned i krydderiblandingen og da jeg smagte på det mindede det mig om lammespydene som man kan finde overalt i Kina – og dette passede perfekt med min iskolde Harbinøl.

Efter 10 minutter kom østers og kammuslinger der blev serveret med glasnudler toppede med chili og hvidløg. Jeg forlod stedet efter at have færdiggjort alle retterne og min øl, og jeg gik meget tilfreds tilbage på mit hostel som ikke lå så langt væk.

Jeg kom tilbage aftenen efter og bestilte de samme retter sammen med nogle “wild mushrooms” og dele af kylling som jeg ikke helt sikker på hvad var men det smagte godt.

Desværre kan jeg ikke linke til stedet for jeg garanterer jer for at det ikke findes på Tripadvisor, men den lå omkring Huashan East Road.

Seafood i Yunnan

Kumning opsummeret

Jeg tilbragte kun to dage i Kunming og selvom jeg ikke fandt byen så interessant, og giver skylden til min mangel på eventyrlyst og dårligt vejr, så havde jeg et par gode oplevelser – især på hostel fik jeg et par gode oplevelser og på mine madeventyr. Jeg havde en speciel oplevelse da jeg sad i en kinesisk tebutik sammen med et ældre ægtepar som var ejerne og tog et pust og et hvil fra det skøre liv i Hong Kong mens jeg observerede regnen. Jeg var også ret stolt over at jeg formåede at overleve på trods af mit dårlige Mandarin – at kunne finde frem til hostel’et og generelt sørge for at jeg ikke sultede ihjel.

Før jeg tog til Kunming var jeg ikke i en specielt godt tilstand eftersom jeg følte mig kvalt i Hong Kong med alle de mennesker og arbejdspresset. Kunming gav mig en udvej fra det. Jeg føler at Kunming var (historisk) og er en god indgang til denne del af Kina og det giver mening rent økonomisk at flyve til Kunming først og derefter tage toget eller bussen til Dali eller Lijiang end at flyve direkte.

Næste destination: Dali

Dali var min næste destination og jeg lærte faktisk dette sted at kende efter at jeg så en kinesisk film ved navn “Breakup Buddies” som sagde mig ret meget. Det er en komedie om en mand der midt under hans skilsmisse rejser tværs gennem Kina til Dali hvor han første gang mødte sin kone, og i den film var Dali filmet meget idyllisk og romantisk (ikke romantisk kærlighed), og det var det der tiltalte mig. Dali er et meget kendt område for kinesiske turister og ikke så meget for folk udenfor Kina som foretrækker at tage til større byer om Beijing, Shanghai eller Xi’an. Dali er ellers en by der har eksisteret i flere tusinde år, dengang en del af Silkevejen som en indgang til denne del af Kina, og kendt for dens fantastiske Feng Shui med bjerge og søer – som er helt vanvittigt smukt.

Jeg havde allerede booket min togbillet fra Kunming Railway Station til Dali Railway Station gennem Ctrip hvilket er en onlineportal der er god hvis man ikke kan læse kinesisk. Togturen ville tage omkring 6 timer og billetterne var rigtige billige og hvis du har råd til det så brug pengene på en “soft sleeper”-billet der kostede omkring 155 RMB. Med soft sleeper får du det mere behageligt end den billigere “hard sleeper” eller normale siddepladser.

Når man er soft sleeper får man adgang til VIP-området mens man venter på toget, så du behøver ikke at sidde blandt pøblen (puha). Spøg til side, VIP-området er overhovedet ikke specielt men der er et helt okay toilet, ingen mennesker og adgang til gratis drikkevand. Efter 5 minutter i VIP-området smuttede jeg ud for at købe 10 RMB nudler som frokost, drikkevand og toiletpapir i tilfældet af at toilettet på toget ikke havde toiletpapir – og det havde det ikke!

Når man ankommer til Kunming Railway Station er det rent kaos. Først bliver du nødt til at gå igennem security hvilket er meget forståeligt for der var et stort terroristangreb for et par år tilbage og en del mennesker døde. Efter security kommer du til billetområdet og et pro-tip er at bestille billetterne på forhånd, for køen til at hente billetterne er langt kortere end køen til at købe billetter. Jeg havde allerede printet min Ctrip-kvittering ud hvor bookingnummeret stod på, og jeg gav kvitteringen sammen med at jeg viste mit pas og jeg fik en billet i retur.

Inside of train leaving Kunming, Yunnan

Den største perk ved at bestille soft sleeper er at du sidder i helt andre kupeer og du får en behagelig plads i en køjeseng med tre tilfældige medrejsende. Jeg blev placeret i underkøjen hvor jeg kunne smide min kuffert under sengen og gøre mig behageligt til rette med dynen og puderne der lå klar.

Da jeg var bange for at misse mit tog stod jeg rigtigt tidligt op så jeg var helt smadret og sov de første to timer af togrejsen. Selve togturen var ret behagelig; at ligge i sengen og læse velvidende at man snart ankommer til en helt ny by der venter på at blive udforsket er en meget speciel følelse. Jeg rejste mig engang i mellem, gik udenfor kupeen og nød udsigten af natur, marker og gamle huse i landsbyer hvor tiden er gået i stå mens kæmpebyerne forandrer sig med lynets hast.

De 6 timer gik stærkt og togturen var en god opvarmning til de længere togture der ventede mig på min 30 dages rejse gennem Kina, fx. 12 timer fra Chengdu til Xi’an og 16 timer fra Xi’an til Beijing.

Jeg var spændt og følte mig helt rolig under togturen, og alle mine bekymringer og mine triste øjeblikke i Hong Kong begyndte at være mere og mere fjern jo længere toget tog mig væk fra Hong Kong og dybere ind i Kina.